Godt nytår!
Det føles som om det er 100 år siden jeg sidst rejste. Men jeg savner det ikke …. jojo altså, jeg synes det er fedt at komme ud og få nogle dejlige input fra fremmede egne, men jeg synes at Danmark har så meget godt at byde på også.
2020 bød på mange nye oplevelser i fædrelandet og jeg synes hver og én var fantastisk. Måske blev det mere dagsture end rejser, men det må jo være fordelen ved at bo i et land med små afstande.
Og så har jeg jo købt et sommerhus på Lolland. Så den egn måtte jo også udforskes lidt – sikkes mange hyggelige små byer altså. Er ret vild med både Nakskov og Maribo ind til videre …..
Men men men. Toppen var Ærø, som jeg slet ikke havde regnet med var så fin. Og det er da også derfra det smukke billede er. Marstal.
Savner du at rejse eller har du også fundet gode ture i Danmark?